P o r n o  Vs.  T a n t r a

Pornografi, mænds downfall.

Ikke et populært statement. Men jeg vil kærligt tillade mig at kalde en spade for en spade. Stay with me to the end please.

Jeg vil jeg starte med at sige, at det ikke er skamfuldt at se porno, og det er ikke forkert. Men som med alt i livet er der naturlige konsekvenser at det, vi gør.

At kultivere sit hjertecenter, og dermed sin indføling og empati, er det helt centrale i den tantriske tanke.

Pornografi er som oftest skabt af mænd og skabt med profit for øje, som hooker mænd op alene på deres drift, og herudover taler det til den laveste tanke og mindste indsats, hvor mænd ikke bliver udfordret eller skal investere følelsesmæssigt, og det har omkostninger. Helt ligesom fast food lokker med salt, fedt og sukker, men er dræbende for sundheden og forurener kanalen til sjælen og hjertet.

Pornografi fortæller som oftest subtilt historien om kvinder som en slags genstand. Brug og smid væk. Materialistisk seksualitet, og som hvis trukket langt nok ud faktisk læner sig ind i et satanisk (ultra materialistisk) livssyn, hvor ideen er totalt at kappe forbindelsen til sine følelser og sit hjerte, hvor der er kun drift tilbage; arrogance, udnyttelse, ligegyldighed og momentan tilfredsstillelse.

Porno påvirker mænd til at lukke følelsesmæssig ned. Men de fleste mænd vil have gavn af at komme i bedre følelsesmæssigt kontakt med sig selv, for det er der, hvor deres sande (maskuline) styrke ligger.

I pornografien er der intet om, hvordan kvinders seksualitet i virkeligheden fungerer, hvilket er et stort negliseringspunkt. Et fortrængt område i det kollektive i så vid udstrækning, at selv mange kvinder ikke forstår deres egen seksualitet eller blot har givet så meget op, at det nu er blevet normen at fake orgasmer for deres kæreste, fordi opgaven at blive mødt og forstået af en fyr, der er opdraget af pornografi, er for uoverkommelig. For der er en tendens til, at følsomhed i sex er blevet tabu, og ligegyldighed og coolness er thumbs up.

Mange kvinders seksualitet er naturlig tantrisk: kvinder har brug for rigtig god tid, de har brug for at connecte følelsesmæssigt og føle sig følelsesmæssigt trygge for at åbne rigtigt op for deres seksuelle lyst. Når først de har åbnet op, kan de til gengæld blive ved og ved i dagevis, i de rette hænder. Men meget få mænd formår at åbne en kvinde rigtigt op. Mange mænd tror, de åbner kvinden ved at gå til hende som et fysisk instrumentbræt, hvor han skal trykke på specifikke knapper for at få den reaktion, han har set på film: Performance sex. Manden går til kvinden fra et mentalt og følelsesmæssigt distanceret sted. Og kvinden narrer ham ved at gøre præcist, som han forventer af hende, hvilket glæder hans ego. Mens hun bliver efterladt alene og uopfyldt. Manden, og nogle gange også kvinden selv, er alt for ofte ubevidst om en kvindes sande seksuelle natur og behov. Det er den sørgelige sandhed. Og mange mænd er for disconnectet til deres følelser til virkeligt at mærke, hvad der sker.

En mand kan kun opnå ægte intimitet med en kvinde på én måde: via at være i kontakt med sine egne følelser og dermed også sin sårbarhed.

Mænd skal følge kvinders seksualitet. Og ikke omvendt. Hvorfor ? 

Fordi en mand bliver en langt bedre udgave af sig selv igennem den feminine seksualitet og tantrisk praksis; Han vil blive dybere seksuelt og emotionelt tilfredsstillet, og han kan begynde virkeligt at føle sig som en mand, der passer på sin kvinde (fremfor at være den mand der udnytter hende). Han vil få selvrespekt. Han vil få et fantastisk forhold til sin kvinde, hun vil respektere ham og være ham meget taknemmelig, fordi han er sjælden. Hun vil lade sine parader falde og blive mere blød, hengiven og feminin overfor ham, fordi hun nu føler sig set og tryg, derved vil hun også blive mere tiltrækkende for ham. Og de vil knytte et dybt, intimt og smukt bånd, i gensidig kærlighed, harmoni og respekt.

Først når en mand giver sig hen til en mere nærende, følelsesmæssig og tantrisk seksualitet på denne måde, og der er opbygget fortrolighed i forholdet, kan rollerne skiftes, og manden kan begynde at tage føringen og lade sex foregå på den mere førende og maskuline måde engang imellem, som vil føles rigtig for begge, fordi han har fået kvinden med.

Så man må gerne dyrke vild, dyrisk sex ! Men jeg tror, de fleste vil erfare, at hvis det er den primære/eneste måde, man griber sex an på, så vil energien hurtigt brænde ud, og forholdet vil derfor have en begrænset levetid. Det kan ikke blive ved at være spændende, der skal mere og mere til, da intensiteten hele tiden skal øges for at få den samme effekt, når det seksuelle møde primært er baseret på fysiske stimuli. Det kan ende i kedsomhed, ufølsomhed og seksuel krise. Ydermere får manden, som jeg tidligere har været inde på, ikke kvinden mere med ved at øge stimuli-niveauet. En kombination imellem Tantra/feminin sex og dyrisk sex/maskulin sex er bedst, men med tantra som den primære tilgang; den man starter med, når man bygger forholdet op, og den man dyrker mest i forholdet, hvis altså forholdet og sexlivet skal overleve og blive tilfredsstillende for begge parter i parforholdet i det lange løb.

Når en kvinde fra start føler sig tvunget til at passe ind i mandens seksualitet, sker der ofte følgende: hun står af, mister lysten (fordi det tænder ganske enkelt ikke mange kvinder ikke at føle sig set), hun bliver bitter og ophober vrede imod ham, måske endda uden hun selv ved hvorfor. Og forholdet bliver subtilt uharmonisk, dramafyldt og konfliktfyldt. Hun trækker sig seksuelt, og han hengiver sig til porno. Og han bliver derved langsomt en endnu værre udgave af sig selv: Mere fjern, mere ligegyldig og følelsesmæssigt disconnectet. Mure opbygges imellem dem.

Det kræver træning, healing, bevidsthed og indsats at bliver en god mand. Det kræver træning, healing og bevidsthed at være en god kvinde. Det kræver noget af os at blive gode mennesker. Hver eneste handling og tanke er vores investering i en bestemt retning. Og det er altid op til os, hvad vi investerer i.

Vi tiltrækker vores relationer ud fra vores energi.

Det er ikke andres skyld. Spiritualitet og Tantra handler om selv at tage ansvaret for eget liv. Når vi tillader os selv at synke i energi, så tiltrækker vi en tilsvarende energi i det modsatte køn. Så hvis vi bliver ved at tiltrække en uønsket karaktertype i det modsatte køn, er der som udgangspunkt noget inde i os selv, vi skal kigge på. Offerrolle findes ikke, fordi vi er skaberne i eget liv. Og nej, ingen har sagt det skulle være nemt. Et vågent og bevidst liv er især ikke nemt, men det er til gengæld smukt. Men vælger vi kærlighed? Eller vælger vi ubevidsthed, ligegyldighed, offerfølelse, og alt der følger med ? Valget er vores.

Men hvis jeg er mand og ser porno, og synes det fungerer fint?

Hvis det fungerer godt for dig, så er alt jo godt, eller er det? Med fare for at gentage mig selv er det min oplevelse, at porno opdrager mænd i en modsat retning end der, hvor de fleste kvinder er seksuelt set. Derved bliver det sværere for disse mænd at møde kvinder intimt, seksuelt og følelsesmæssigt, for de har allerede kodet deres underbevidsthed, og derfor vil det følelsesmæssige, intime og seksuelle møde reelt blive mangelfuldt for begge, (især for hende). Herved kan følelsen af fiasko gøre, at manden søger dybere ind i pornoen som trøst, hvilket jo hverken styrker hans maskulinitet eller relation til det modsatte køn yderligere. Det bliver en ond spiral. Kvinder er også ekstremt psykiske og mærker tydeligt, på hvilken måde manden subtilt ser på hende, og det reagerer hun på. Også selvom han ikke selv er bevidst om det. Porno skaber en usynlig mur imellem mænd og kvinder.

Herudover hjælper porno ikke manden til at holde sin erektion og åbne op energetisk for større orgasmer, tværtimod. Kvinder drømmer som oftest om elskere, der kan holde deres erektion længe, fordi de har brug for lang tid. Mænd går glip af meget rent seksuelt, når de smider deres seksuelle energi ud igennem pornoen, istedet for at få det fylde udbytte af deres seksualitet.

Porno er anti maskulint: Sund maskulinitet er forbundet med ansvarligt og kærligt lederskab, tjeneste til det højere formål, styrke, samt at træde ind i en beskyttende rolle overfor kvinder. Porno er misbrug af maskulin og feminin energi.

Derudover vil mænd, der begynder at bruge deres seksuelle energi mere klogt og sublimere energien til højere formål, kunne udrette langt mere med deres liv. De kunne løbe maraton, bygge drømmeprojekter og fuldende deres mål. Og ikke mindst få kvinders beundring og respekt. Men det kræver fokus og energi. Hvordan bruger du din seksuelle energi ?

Men det er naturligvist okay at vælge et liv med porno, hvis det er det, man ønsker. Det er et valg.

Men lad os nu kigge på årsagen: modstand mod at være følelsesmæssigt sårbar, mangel på retning i livet (kontakt til sit højere livsformål), kombineret med en stor, nogle gange overvældende, mængde seksuel energi / liderlighed. Det er her, hvor mænd bliver sårbare overfor pornofælden.

Men, hvis jeg er mand, ser porno, og ønsker at stoppe. Hvordan skifter jeg så spor?

At lukke ned, fortrænge og udskamme gør kun alting værre, og det vil kun fastholde os i det selvsamme mønster, eller det vil komme tilbage endnu stærkere og blive et mønster af dårlig samvittighed, der kører i ring. Ligesom hvis man er overvægtig og gerne vil tabe sig, men har et issue med craving af mælkechokolade efter kl 21, så forsvinder denne trang ikke ved at vi fortæller os selv at vi ikke må. Det gør det kun værre. Det er elastikeffekten.

Vi flytter os ikke igennem at "gå væk fra", vi kan i sagens natur kun flytte os ved at "gå hen imod". I praksis betyder det, at hvis vi gradvist begynder at hæve vores vibration ved at kultivere og aktivere vores hjertecenter og lave selvhealing (jeg kan også kontaktes for hjælp til dette), så vil vi gradvist opleve, at det slipper helt af sig selv, fordi vi vibrerer et andet sted fra. Men vi må håndtere processen med accept, og ikke fordømmelse. Når vi er i startfasen, og hvis vi så evt. "falder i", så er det vigtigt at være kærlige, forstående og tilgivende. Og give os selv lov til at opleve det, give os hen til det, når nu det er det valg, vi har truffet: At se pornofilmen fra en ny ufordømmende vinkel, være undersøgende, og være i vores hjerte. Før eller siden vil vi flytte os, hvis det virkeligt er hensigten.

Skam og skyld må vi gøre op med. Udskifte det med kærlighed, selvkærlighed, bevidsthed, accept og tålmodighed. Og udskift ligegyldighed med inspireret motivation. Og vi må begynde at føle vores følelser. Lade sårbarheden være vores største styrke. Meditationspraksis vil desuden kunne hjælpe i denne proces.

Det er, som hvis man har ernæret sig med McDonald's mad livet igennem, og nu istedet skal lære at spise gourmet mad: Sund mad med ægte smag. Det er et stort skifte, og det ville naturligvis have været både nemmere og bedre, hvis det var tillært helt fra starten af livet. Nogle mænd vil opleve, at de når det tippende punkt i deres liv, hvor sjælen kalder på noget mere meningsfuldt, de begynder tiltagende at mærke hulheden i deres investering og ønsker derfor at søge en anden vej, som giver dybere næring. Men de fleste mænd når ikke dette punkt. 

Mange mænd udhuler sig selv, udvisker deres maskuline styrke og mister derved deres selvrespekt igennem pornodyrkelse.

Altimens bliver kvinder mere maskuline, for der er mangel på de gode mænd, som kan udfylde den maskuline rolle i deres liv. Så nu må de selv tage tjansen. Trække læsset selv og nu også få barn og stifte familie helt alene, og så bliver man nødt til at finde sin indre mand frem. Der er naturligvis også masser af hjernevask via medier, hvor kvinder bliver fortalt, de skal være lige som mænd.

For de fleste mennesker, mænd og kvinder, er det en ubevidst proces, der sker, fordi bevægelser og påvirkninger på samfundsplan gør det nemt at købe ind på disse mønstre. Det er tilladt, det er almindeligt, og det er normalt. Blot dysfunktionelt. Det er derfor, jeg mener, det er vigtigt at vågne op og blive bevidst og selv vælge sin vej i livet, også selv om det er anderledes end det, de fleste gør. Nogen skal gå foran.

Man kan ikke vælge både at være offer og stå i sin sunde maskuline energi. Man bliver nødt til at vælge side. Helt det samme gælder naturligvis kvinder: De kan ikke stå i deres sunde feminine energi og på samme tid knytte sig til offerrollen. De to ting går bare ikke hånd I hånd. Derfor kræver det for begge parter, at de healer deres indre sår på dette område.

Mænd skal vide, at deres sunde maskuline energi - der kommer med lederskab, power, drive, retning og vilje (og alt andet godt), men altid fra et sted af kærlighed, empati og respekt, og connectet et højere sted fra, ikke styret fra egoet - er så kærkomment og ønsket. Jeg har mødt mange mænd, der holder sig tilbage, fordi de bilder sig ind, at kvinder vil tage dårligt imod det. Men dels tror jeg, de selv har glemt, hvordan udtrykket for sund maskulinitet ser ud. Og dels vil der altid være haters, men det kommer jo ikke sagen ved.

Den egentlige årsag til at både mænd og kvinder holder sig tilbage fra at være I deres autentiske og sunde henholdsvis maskulinitet og femininitet er, at det er ekstremt sårbart, OG ikke mindst at det kræver en indsats.

Porno er den laveste vej, den nemmeste vej, hvor der intet følelsesmæssigt er på spil for manden. Igennem porno udhuler manden gradvist sin maskulinitet, og han synker.

Tantra er en krævende vej. Det er den højeste vej, der kan heale os, åbne os op, nære os i dybden og bidrage til at skabe harmoniske og dybt connectende parforhold. Samt støtte os i at nå vores højeste mål i livet.